UnityWalk 2026
Kom og bliv en del af fællesskabet til Parkinson Unity Walk i Valbyparken og Hafnia-Hallen i København den 30. maj. Tag gerne venner og familie med – eller kom alene og lær nogle nye mennesker at kende!
Vær med i Parkinson Unity Walk, når vi i går gennem Valbyparken under temaet “Aldrig alene med parkinson”. Bagefter vil der være frokost og livemusik, og du kan møde forskellige lokale parkinsonfællesskaber og afprøve de aktiviteter, de tilbyder – blandt andet bordtennis, yoga, fodbold og parkinson-ballet.
Vi skal også danse og synge sammen, og der vil være børnehjørne for de mindste. Under frokosten sælger vi lodsedler – du kan vinde mange flotte præmier.
Arrangementet på nær gåturen afholdes i år i Hafnia-Hallen på Julius Andersens Vej 6, 2450 København SV. Der er gode muligheder for parkering ved hallen, og der vil være frivillige og skilte til at guide vej fra København Syd Station for dem, der kommer med offentlig transport.
Tilmelding og spørgsmål: Vi skal have din tilmelding senest den 16. maj. Det koster 100 kroner at deltage inklusive t-shirt, en sandwich og en sodavand, kaffe og kage. Børn under 18 deltager gratis. Har du spørgsmål, kan du ringe til Jan Petersen på 27 57 35 72 eller sende en mail på jdp111060@gmail.com.
Bemærk at der bliver taget billeder til arrangementet som kan bruges til foreningens kommunikation. Du kan læse parkinsonforeningens privatlivs politik her: https://parkinson.dk/om-os/politik-og-oekonomi/det-med-smaat/#section-5
Husk at medbringe din bekræftelse/billet på dagen.
Vi glæder os til at se dig!
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 30. maj 2026 kl. 11:00 til 15:15
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 16. maj 2026 kl. 11:00
Sted
Hafnia-Hallen
Julius Andersens Vej 6
2450 København SV
Arrangør
Parkinsonforeningen Kbh/Frb
Tlf. +45 27573572
jdp111060@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Parkinsonforeningen Kbh/Frb bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser